Før køb af hvalp - www.akropolis-great-danes.dk

ENGLISH

Når man vælger race er det en god idé, at sætte sig ind i hvilke racerelaterede sygdomme, der er knyttet til de forskellige racer. Ingen race kan sige sig helt fri for, at have noget den er “kendt” for. Det vigtige er så, at man som køber ved hvad man skal være opmærksom og forberedt på.

GD er ikke en race med generelle hofteproblemer (HD), men da det er en stor og tung hund kan det være gavnligt at kende til status hos forældre og anden familie. Det er også rart, at kende status på sin hund, selvom man ikke ønsker at avle på den. Vil man være aktiv med hunden, f.eks. ved agility eller cykling, er det fornuftigt at vide om den kan holde til det i længden. Bliver hunden fotograferet når den er i alderen 18 til 24 måneder, har man en chance for at tage hensyn til en evt. løs hofte, og at undlade at bruge den i avlen, hvis dette var planen.

Forskning de senere år har vist, at der i højere grad observeres skulder- /albueproblemer (AD) hos racen, frem for HD. Det må understreges, at fodring, motion og trappegang er vigtige faktorer. En ellers sund hund, med sunde forældre, kan udvikle HD/AD grundet uhensigtsmæssig motion.

Mavedrejning er et problem hos GD. Eller det er i hvert fald noget man skal kende til, og have modtaget information om, når man henter sin hvalp. Vi ser det hyppigst hos hanhunde, mange gange hos de forholdsvis unge. Det ses i forbindelse med stressede situationer, situationer hvor der ikke er helt nok fokus på fodring/motion og ind i mellem kommer det helt uforudset. Der er ikke fastlagt en arvegang, men det kan ikke udelukkes at der kan være en sammenhæng i visse tilfælde. Det er vigtigt altid at holde hunden i ro, før og efter fodring. Og at hunden fodres i fred og ro, gerne for sig selv så den ikke skal “spise om kap” med naboen. Hunden skal fodres fordelt over dagen, så portionen ikke er for stor. Man har i mange år opfordret til at fodre racen i stativ, så hunden ikke skal have hovedet ned i gulvniveau. Det er der nu forsket yderligere i, og konklusionen er den, at man ved at fodre i stativ øger tempoet foderet spises i. På den måde kommer der luft med ned og risikoen for mavedrejning øges. Derfor anbefales det nu, at foderet kommer ned på gulvet at stå, og har du en madglad hund der spiser for hurtigt, kan foderet med fordel spredes ud over køkkengulvet eller græsplænen.

Wobbler er en sygdom der ses hos forholdsvis få racer. GD er en af dem, men det hører absolut til sjældenhederne, at sygdommen dukker op. Sjældent kan lidelsen behandles med positiv udgang, og derfor opereres der sjældent. Læs mere om sygdommen her.

Det mest kendte og generelle problem hos racen, er forstørret hjerte og veneforsnævring. Der har gennem mange år været bevidsthed om, at visse linier i racen bar på disse kedelige sygdomme. Alligevel er det meget sjældent at hundene bliver testet, da det stadig er en bekostelig affære. Det man som hvalpekøber kan gøre, er at forsøge at se lidt på alderen på hundene i stambogen. Er der flere hunde, der ikke har nået en høj alder (gennemsnittet for racen er ca. 7 år), bør man måske være opmærksom og spørge ind til dette. Er man ude at se på hvalp, vil det være et oplagt spørgsmål, hvor gamle hvalpens bedsteforældre er, eller er blevet hvis ikke de lever.

Så er der den mentale sundhed, som også er temmelig vigtigt. En GD er en følsom hund i en stor krop. Og nej, det er ikke en race for alle. Den er ikke altid lige nervefast, og er ofte lydfølsom. Specialklubben for racen, arbejder netop nu på at lave en ønskeprofil, så dem der måtte ønske det, kan få mentalbeskrevet deres hund.
En ønskeprofil er en beskrivelse af, hvordan man ønsker hunden skal reagere, i forskellige situationer. Ønskeprofilen er forskellig fra race til race, og der er intet ønske om, at alle racer fremavles til at reagere som Labrador. Men det kan være et redskab til at vurdere, om den enkelte hund egner sig til at indgå i avl, og til at sætte fokus på, om en hund kræver opmærksomhed på et område, der kan gøre at både hund og ejer får en lettere og mere harmonisk hverdag.

En GD er ikke en brugshund der lever og ånder for at behage sin fører. Det er en selskabshund. Men det betyder ikke, at den ikke er trænbar, det går bare ikke helt så hurtigt. Den er senere udviklet, både fysisk og mentalt, så tålmodighed er af stor betydning for et godt samarbejde. Jeg plejer at sige, at du skal tale pænt til din GD, så skal den nok gøre som du ønsker… før eller siden :)

Skrevet af Kennel Grand Krøyer

Sakset fra GD Bladet 1-2007

Antal besøg:

FCI-standard